MOTORCYKEL

Kør din gade MC direkte ind på banen

Kan man køre ræs på en rigtig bane med sin gade MC?

Ja, det kan man. Og der skal ikke særligt meget til. I TrackdayGuidens Rookie Camps får vi ofte besøg af helt nye eller erfarne gadekørere, som har fået øjnene op for den øget sikkerhed, fart og uendelige sjov, ved at køre på bane frem for gade.
 
I Rookie Camps hjælper vi med alt fra klargøring af MC til banegennemgang, instruktørkørsel og hyggeligt samvær. Følg vores side, nyhedsbrev via trackdayguiden.dk eller del dette opslag med en ven. Så får du besked, når vi melder datoer op for 2023 – Rookie Camps

Lygter, bliklys og bremselys

Alle lys og lygter skal afdækkes med tape. Afdækningen sørger for at dine medkørere ikke blive forvirrede, når du bruger bremselyset eller hvis du kommer til at tænde bliklyset midt i et sving eller på langsiden. Hvis det er muligt kan man ydermere fjerne sikringen til lyset og helt slukke dette. Når lygter tapes til undgås også ”glasstumper” på banen ved et evt styrt.
Det kan ligefrem være en god ide at fjerne sikringen til forlygten, da nogle modeller kan have tendens til at blive så varme at tapen brænder fast på glasset.

Sidespejle

Sidespejlene skal som minimum afblændes, men dog helst demonteres når du kører på banen. Du skal holde fokus fremad på banen og ikke koncentrere dig om hvem der ligger bag dig.

Læs mere om dette under opførsel & regler på banen.

Regulering af dæktryk

Når du kører på banen bruger du mere af din dækflade end når du kører på vej. Derved bliver dækkene varmere og trykket stiger i dækket. Et højere tryk i dækket påvirker vejgrebet så det reelt bliver mindre. Man kan derfor med fordel nedregulere trykket for at udjævne dette. Vent dog med dette indtil du har talt med nogle af de erfarne kørere / instruktører på trackdayarrangementet.

Støj- begrænsning

Har du en udstødning på som larmer, skal du huske at sætte en DB killer i den eller skifte til din orginale potte. På mange baner er der en støjgrænse på 95-98 DB. Det er surt at blive pillet ud arrangementet bare fordi din mc har en sprød lyd.

Speedo

Det kan være en god ide at tape dit speedo over. Det kan virke distraherende at holde øje med farten. Hold hellere øje med hvornår du skal skifte gear og “føl” farten. En gearindikator kan til gengæld være en god investering, derved kan man inddele sin kørsel i 1-6 trin og evt. let vælge et andet gear næste gang man tager samme sving og prøve sig frem.

God teknisk stand – Tjekliste


 Vask motorcyklen så den er ren
 Bremseskiver og bremseklodser er “lovlige”
 Dæk er “lovlige”, husk dæk slides mere på bane, så minimum 2-3mm ved start (slicks er tilladt)
 Efterfylde koblingsvæske og bremsevæske
 Efterfylde olie
 Efterspænde div bolte og skruer (Hjulaksel, kædestrammer osv., intet må side løst)
 Kæden er strammet efter producentens anvisning
 Afmonteret evt. topbox og tasker
 Sikre dig at motor og bevægelige dele (oliefilter, bundprop, forgafler, affjedring mv) ikke har brud eller lækager
 Fodhviler, bremse/koblings-greb samt styr/clipon må ikke have været beskadiget, dette kan medføre metaltræthed og være farligt

ER DIN MC I GOD TEKNISK STAND?

Det gælder om at din mc er i god teknisk stand, så du kan få mest mulig køretid på banen. Det ville jo være ærgeligt hvis du kun fik en enkelt omgang på banen fordi du ikke havde brugt lidt tid på din MC inden afgang.
Se tjekliste for god teknisk stand nederst under “Need to do” fanen

VIDSTE DU DET?

Ræs i Norge

Der er særlige krav man skal være OBS på i Norge, især kørere i “øvede” klasser (alle andre end gadekørere i grøn gruppe).
 
//Gadekører kører i særskilt klasse uden disse krav 😇//
 
NMFs reglement (som ligner DMUs reglement).
 
– Krav om bremsegrebsbeskytter
– Trådsikring af oliefilter
– Trådsikring af olie, både påfyldnings- og bundprop
– Trådsikring af Bremsekalibre
– Hajfinne (kædeafskærmning) + trådsikring af denne.
– Rød baglygte i tilfælde af regnkørsel.
– Motordækselbeskyttere
– Synlig brandslukker ved pitteltet 🎉
– Miljømåtte under cykler