Trackday kalender

Rudskogen – Rookie Camp v. TrackdayGuiden

fre 22. jul -
lør 23. jul

Valhalla Racing

Drømmer du om at blive den nye Rossi?

Eller vil du bare med ud under sikre forhold med en omgang ligesindede motorcykel entusiaster og forbedre din kørerteknik? Men samtidig blive en mere sikker motorcyklist uanset om du er mest til landevejs kørsel eller bare gerne vil mærke følelsen når din kneeslider rammer asfalten for første gang?

Valhalla Racing afholder motorcykel trackdays for både baneracere og indregistrerede mc’er, og for både nye og garvede road racere. Her får du muligheden for at konkurrere mod dig selv og andre motorcykelentusiaster under sikre forhold og med hjælp fra super erfarne instruktører. Samtidig vil du opleve et helt utroligt fællesskab og sublim råhygge!

Dette kan du forvente:
-Fri instruktør
-Køreteknisk kursus
-Banekørsel
-Races for fun
-All incl. – Transponder, strøm, løbsdeltagelse mm.
-BBQ aftener
-Pokaler & Præmier
-Dæk service
-Mekaniker
-Fotograf
-Optimal sikkerhed & maximal køretid

Vi garantere at du får en uforglemmelig oplevelse med ligesindede og forbedrer din køreteknik markant.

OBS! – Indregistrerede motorcykler vil som regel blive dækket af dens kaskoforsikring i grøn klasse, som fungere som et køreteknisk kursus med instruktører.

Rookie Campen er for nye kørere, let øvede kørere og kørere som måske er alene afsted og ønsker at være en del af et fællesskab. Du behøver ikke have din base i Rookie Campén, for at kunne gøre brug af den service der tilbydes.

Det er Gratis at tilmelde sig TrackdayGuiden´s Rookie Camp når man har købt adgang til selve trackdayen hos arrangøren.

Rookie Campen er et særligt område i ryttergården, hvor de kørere som har lyst kan have deres base med pittelt, motorcykler mv. TrackdayGuiden´s crew og instruktører vil have deres base i Rookie Campen, hvorfra de vil hjælpe med alt fra praktiske spørgsmål, individuel instruktørkørsel, teknisk hjælp, til gode råd på banen.

Rudskogen er en af de mest sikre baner vi har kørt på. Der er rig lejlighed til at rede stoltheden, hvis man glipper et sving og kommer for tidligt, eller sent ind i det. Banen er flere stedet indtil flere banebreder bredere end den markeret bane. Det er en teknisk bane. Der er et par rigtig gode svingkombinationer, hvor man virkelig får øvet nedlægning ved flere hastigheder. Svingene er generelt middel-/højhastigheds.

Rudskogen er topmoderne. Hele baneanlægget er nyt og flot. Der er store synlige LED tavler, hele banen rundt, så der er ingen undskyldning for at misse det ternede flag på sidste omgang.

Sidst, men ikke mindst, så er både banen og anlægget flot og beliggende i kuperet klippe og skovterræn. Her kan du roligt tage familien med, de vil ikke kede sig da der er meget at kigge på.

Banen ligger små 530 km fra København, og er bestemt turen værd, også for dig der er begynder og måske aldrig har været på bane. Du får både fart på cyklen og lært svingteknik under meget sikre forhold. MEGET køretid, da der ikke arrangeres løb og banen må bruges hele dagen får du rigtig meget køretid for pengene.

Her er der et par særlige krav man skal være OBS på, især kørere i blå, rød og sort klasse (alle andre end gadekørere i grøn gruppe).

Tilmeldings formular