Hvordan kommer du i gang med banekørsel på MC?
Drømmer du om at prøve banekørsel på motorcykel? Du behøver hverken en racermotorcykel eller mange års erfaring for at komme i gang. De fleste starter med en trackday eller et Rookie Camp arrangement, hvor de lærer banen, motorcyklen og de grundlæggende teknikker at kende i sikre omgivelser.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste ting, du skal vide før din første banedag – fra valg af motorcykel og udstyr til kørsel på banen og samarbejde med instruktører.
Din første trackday
I TrackdayGuidens Rookie Camps får vi ofte besøg af helt nye eller erfarne gadekørere, som har fået øjnene op for den øgede sikkerhed, fart og uendelige sjov, ved at køre på bane frem for gade. I Rookie Camps hjælper vi med alt fra klargøring af MC til banegennemgang, instruktørkørsel og hyggeligt samvær.
Hvilken motorcykel skal du vælge?
Mere motorkraft betyder ikke nødvendigvis at du er hurtigere. Tværtimod, som begynder har man hænderne fulde, bare ved at holde idealkurvene rundt på banen. Mere motorkraft medfører næsten altid at maskinen bliver sværre at kontrollere!
Sådan kommer du til banen
Hvis det er muligt, skal du ikke rejse på MC, i så fald skal du med offentlig transport efter et styrt. Så kør i en varevogn eller bil med trailer. Det gør hele turen til og fra banen, samt opholdet meget mere behageligt.
Instruktører og grupper
Næsten alle arrangører tilbyder træning med instruktører. Instruktører underviser i Ideal Line, kørsel, nedbremsning osv. Før og efter et “pas” er der normalt et lille møde, hvor du kan stille spørgsmål.
For at præstationsniveauet på banen ikke er alt for forskellige, deles deltagere ind i grupper. Normalt 3 – 4 grupper, der skiftevis kører 15-20 minutter. Vær ærlig overfor dig selv og udbydere om dine evner.
De første omgange på banen
For at præstationsniveauet på banen ikke er alt for forskellige, deles deltagere ind i grupper. Normalt 3 – 4 grupper, der skiftevis kører 15-20 minutter. Vær ærlig overfor dig selv og udbydere om dine evner.
Din første gang – Du står ved startlinjen, og dit hjerte “racer” afsted. Snart er det afsted! Nu er du nødt til at holde hovedet koldt, kontroller hjelmen er låst! Og “off you go”! Hurtigt ud på banen, vær opmærksom, der kan komme kørere bagfra.
Hvis du ikke har dækvarmere, så betyder det at dækket skal varmes op, dette tager typisk to runder. HUSK, det kræver friktion for at varme dækkene. Kun gennem hård nedbremsning, nedlægning i svingene og acceleration opnås ønskede driftstemperatur. Dækvarmere kan være en god investering, forvarmede dæk er ikke blot sikrere, men slides heller ikke så hurtigt.
Til at starte med vil du nok være usikker og ikke ønsker at være i vejen for andre. Hvis du opdager, at du er ved at blive overhalet, så må du ikke ændre din linje. Den anden kører bærer ansvaret for, hvor og hvornår der er plads til at overhale. Det er yderst farligt at forlade sin linje. Bliv på din linje og undgå at orienterer dig bagud nogensinde, det er den eneste sikre måde. Dette er også grunden til, at spejlene afmonteres.
Øv dig i at huske dine bremsepunkter og forsøg at nedbremse senere omgang for omgang. Brems hårdt og kontant, øv dig i at undgå lange bløde nedbremsninger. Slip bremsen gradvist imens du påbegynder et sving, og rør den ikke igen igennem svinget.
Giv så tidligt gas som muligt efter “apex” (midten af svinget), kæden skal helst være stram under hele svinget, det giver dig kontrol, og stabiletet. Ingen ryk! dette fører til ustabilitet i motorcyklen. Åben gassen støt og accelerer og du vil føle du bliver skudt ud af kurven.
Brug hele bredden af banen til at starte med, kør idiallinjer. Du vil måske opdage at du bruger “for meget” af banen, og vil kunne tage den samme kurve med mindre radius og højere hastighed. Så øg blot farten så du hele tiden udnytter den fulde bredde af banen.
Er du kørt af banen og undgået at styrte kan du køre på banen igen. Her er det vigtigt at du orienterer dig grundigt inden du kører ind på banen, således at du ikke generer andre kørere. PAS PÅ, der kan være jord/græsrester på dækkene som kan medføre nedsat vejgreb.
Er du styrtet uden at komme til skade og kan rejse dig, skal du hurtigst mulig væk fra banen for at undgå påkørsel. Kan du ikke rejse dig skal du blive liggende og officials vil tage sig af dig.
2 gode regler:
Tæl til 10 inden du rejser dig ved styrt, derved er du sikker på du ligger stille og ikke fortsat glider da dette kan være svært at bedømme og samtidig får du lejlighed til at mærke efter om du er kommet til skade inden du bevæger dig yderligere.
Er en kammerat styrtet må du under ingen omstændigheder stoppe på banen, det kan medfører flere uheld!
Ud-på-siden kørsel
Det er ikke uden god grund at hænge på siden af MC´en rundt i kurven. Ud-på-sidenkørsel skaber et lavere tyngdepunkt, cyklen kræver mindre hældning og dermed giver højere sving hastigheder og overskud. Plus det giver meget bedre fornemmelse for hældningen. Hvordan gør man det? I alt sin enkelthed: Sæt dig ned, før nedbremsning med kun én balde på sædet. I et venstresving, den venstre balle til venstre og omvendt. Knæ udstragt og “rid” på kurven. På et tidspunkt, vil du føle en blid strøg af knæet på asfalten. Dette er ikke grænsen – der er stadig meget mere at give af. Det er vigtigt igennem hele kurven at kigge så langt frem på banen som muligt. Find din egen stil eller efterlign andre til du finder teknikken.
Sådan udvikler du dig som kører
Tag det roligt. Kør afslappet og øg dit tempo langsomt. Først når du er et med din maskine, føler dig tryg og afslappet vil du nå “målet”. Oplever du din hånd falder i søvn og du er øm i hele kroppen, er du nok for anspændt. Prøv at slappe af! Forestil dig at gashåndtaget og bremsen er bløde pendsler og banen er dit lærred. Og øg gradvist dit tempo i takt med at du føler dig tryg.
Når du kører i pit
Hold dig så tæt på kanten af banen som muligt ved indkørsel til pitten. Derved kan du ikke komme til at klippe en anden kører, ræk hånden ud med flad håndflade mod udkørslen. Så snart du er fri af selve banen kan du deaccelererer, HUSK ikke er slippe gassen for tidligt! Her er det en god ide at orienterer sig bagud, inden du nedbremser. Der kan være kørere bag dig.
Klar til din første banedag?
Rookie Camp er skabt til nye kørere, der gerne vil lære banekørsel i trygge omgivelser. Her får du hjælp til klargøring af motorcyklen, gennemgang af banen og sparring med erfarne instruktører.