Pitgrej

VÆRKTØJ – “MUST HAVE” HÅNDVÆRKTØJ

På denne side præsenteres det værktøj der er væsentligt og som du bør have. Dette er grundlæggende håndværktøj, og er ikke motorcykel-specifik og vil derfor have et uendeligt antal anvendelsesmuligheder ud over at kunne skue på motorcykler. Det kan anbefales at købe kvalitets værktøj, af den enkle årsag at det holder bedre og længere.

Det er en rigtig god ide at få sig en manual, eller alternativt en Haynesbog, til din specifikke motorcykelmodel. Den vil du kunne referere til ved næsten enhver opgave på din MC. Selv simple småopgaver kan kræver nogle målinger eller specifikationer, såsom hvor mange NM der maksimalt må spændes.

Viden er det vigtigste værktøj, du kan have.

 

Ryttergården er et vigtigt område

Dit eget område i ryttergården har som oftest flere funktioner, som eks. venteområde, overnatningssted, ”værksted” mm. Derfor kan dit behov for grej svinge utroligt meget anhængigt af dit formål med ryttergården. Herunder er listet nogle ting som du kan få glæde af, når du er afsted i et par dage.

 

Pavillion

En pavillon er god til at danne rammen om dit område og som overnatningsted. De findes i mange prisniveauer og kvaliteter. De billigste er ikke særlige kraftige og der skal ikke meget til at de går i stykker hvis det blæser. Du kan godt bruge de billige, men sørg for at de bliver spændt godt fast til hegn, bil mv.

Komfort

Tag et par billige festival- eller klapstole med. De er guld værd når du kommer træt ind efter en tur på banen og til de sene aftentimer når der skal hygges i ryttergården. Kan du overnatte i ryttergården (det kan varmt anbefales, så du kan mærke stemningen) så sørg for at have noget godt at sove på. Selvom det fylder lidt, så tag nogle tykke madrasser med eller de såkaldte gæstesenge (madrasser kan bruges under transporten af motorcyklen som stødpude i en trailer eller kassevogn). Husk også forlængerledninger (gerne op til 50 m) så du kan få strøm til lys, tlf mv. samt en benzindunk, så du er fri for at holde i kø ved benzinstanderen 2 min før start.

For- og baghjulsløftere

At løfte mcén op på nogle løftere gør det nemmere at ”arbejde” med den. Skal du have et hjul af er det jo ligefrem nødvendigt, men selv i forbindelse med smøring af kæden gør det arbejdet meget lettere. Hvis du ikke har nogle, så findes der flere billige på markedet (Biltema, T-hansen mv) til 2-300 kr pr stk. De dækker fint behovet de første mange gange du skal afsted.

Køkkengrej

Dit behov for køkkengrej afhænger af indeholdet af trackdayarrangement. Er det med fuld forplejning, er der ikke meget du behøver. Men det sociale og hyggen i forbindelse med trackdays, er for mange lige så vigtigt som selve kørslen på banen. Derfor er det altid rart at have rigeligt med køkkengrej. Elkoger eller primus så der kan laves kaffe, en lille gril til at stege nogle store velfortjente bøffer om aftenen osv.

GAFFATAPE I FØRSTEHJÆLPSKASSEN

Skulle uheldet være uden og du kommer til at lægge din MC ned, kan gaffatape lappe rigtig meget af dine kåbedele. Du får nemlig ikke lov til at køre ud på banen men en ”flosset” kåbe, selvom det kun er en lille skade.

Værktøjskasse

Selvom du måske ikke er den store mekanikker, så sørg for at have værktøj med til de mest basale ”operationer” som hjulskift, justering af kæde mv. Det er langt fra sikkert at du får brug for det første gang du er afsted, men skulle det ske vil det være ærgeligt at mangle. Hvis du ikke selv kan skrue på din mc, kan naboen sikkert hjælpe dig. Mange arrangører har GRATIS mekanikerhjælp.

Hjulløftere

Retter cyklen op og løfter dækkene fra jorden. Alt er lettere tilgængeligt, smørring af kæde er let som en leg, og er i det hele taget nødvendig når dækkene skal skiftes eller dakvarmere monteres.

Rullestol

Ekstrem anvendelig når der skal skrues.

 

Kompressor

En kompressor er god at have i pitter når der skal justeres dæktryk.