RYTTERGÅRDEN - Returdæmpning/rebound

OBS - JUSTER KÆDEN!

 

AFFJEDRING - RETURDÆMPNING/REBOUND

Returdæmpning/rebound betyder hvor hurtigt affjedringen strækker sig ud.

Det er en fordel hvis man har separat justering af returdæmpning og kompressionsdæmpning. HOVEDVÆGTEN er oftest lagt på returdæmpning i forholdet 70/30.

Når man justere dæmpningen, justeres oliegennemstrømningen i forgaffelben eller støddæmper. Dette sker vha. justerskruen som har forbindelse til en nåleventil der kan justere den åbning som olien strømmer igennem og bestemmer dermed dæmpningsgraden.

Mindre hul, mere træghed og dermed mere dæmpning.
Større hul, mindre modstand, dermed mindre dæmpning.

Der skal være så lidt returdæmpning som muligt uden at cyklen føles nervøs og gyngende.

Man kan mærke sig til et nogenlunde udgangspunkt ved at trykke midt på motorcyklen og derved belaste affjedringen både for og bag. Fjederne må ikke “hoppe”, for og bagende skal rejse sig samtidig og nå udgangspunktet samtidig uden at gynge.
Rebounden sørger for at dækkene hurtigt når ned i huller og give vejgreb.

For MEGET returdæmpning generelt: hjulene vil smutte fra top til top og ikke give bid, eller baghjulet ”stepper” ved kraftig bremsen eller nedgearing.

For MEGET returdæmpning på baghjulet, gør at bagenden trykkes for meget sammen i sving. Det giver understyrring og cyklen søger ud i svingene.

For MEGET returdæmpning på forgaflen, gør at cyklen overstyrer og dermed søger indad i sving.

For-Returdæmpning/Rebound

sidder de i toppen af gaffelbenene

Bag-Returdæmpning/Rebound

nederste del af støddæmperens befæstning.

Med klikjustering regner man altid med antal klik fra max dæmpning (skrue i bund eller max med uret ved drejeknap)

justerområde er bedst ml. 5-10 klik

Når man justerer, justeres med 2 klik ad gangen

Er der ikke klikindstilling, regnes udfra standardindstillingen, kendes den ikke, arbejdes udfra midten af yder punkterne, der typisk ligger 4-6 omgange fra hinanden.