RYTTERGÅRDEN - Dæk – generelt

GENERELT OM DÆK

Generelt kan man sige om dæk at temperaturen i dækket er afgørende for hvor godt det står fast på vejen. Jo mere specielt og avanceret et dæk er, jo sværere er det at holde varmt rundt på banen. Nyere sportsdæk af anerkendte fabrikater, er alle meget gode og alsidige og lette at holde varme.

Et godt eksempel på at almindelige sportsdæk fungerer rigtig godt er at Superbike-kører Jeremy McWilliams kun er ca. 4 sekunder langsommere på en S1000RR standard med Bridgestone S20 standarddæk end i Superbike – tankevækkende !

Gadedæk

Hvis man vil køre stærkt på gadedæk, skal man være opmærksom på, at man er nødt til at sænke sit dæktryk på en trackday. Jo hurtigere man kører, jo mere stresser man dækket og øger dermed arbejdstemperaturen. At temperaturen bliver høj på sine gadedæk er ikke en dårlig ting, dette medfører blot at dækket bider bedre fat til asfalten.

Mønstre slicks

Mønster trackday dæk, som eksempelvis Bridgestone Battlax R10, giver lidt bedre feedback og opfører sig lidt som gadedæk. De “slipper” langsomt og du føler du trækker streger hvis du presser dem. De bliver ca. 5-10 grader varmere end slicks og derfor nemmere at holde varme grundet mønsteret, der ”arbejder” mere.

Slicks

Slicks har marginalt bedre grip, men mere følsomt overfor korrekt set-up. Der findes flere typer af slicks, som passer til forskellige former for kørestil. Egentligt kan man sige at slicks kun bør bruges til konkurrence og af habile kørere.

Hvad numrene og bokstaverne på siden af dækket betyder

F.eks. Michelin 180/55 ZR17 M/C (73W)

180 = Første nummer viser bredden på dækket i milimeter

55 = Andet nummer viser højden på dækket i %, i forhold til breden, dvs. 55% af 180mm, som i dette tilfælde er 99mm.

Z = Er den første af 2 indikatorer for maksimum hastighed for dækket. Z indikerer et maximum på 240+ km/t Se øvrige her

R = Radial

17 = Er hjulets størrelse i tommer

M/C = Beregnet på Motorcykel (MC)

73 = Max vægtbelastning “Load index”, 73 indikerer 412kg Se øvrige her

W = Er den anden indikator for maksimumhastihed for dækket. W indikerer et maximum på 270km/t ved en last med 412kg. Se øvrige her

Vedligeholdelse / opbevaring

Dæk på motorcykel
Når du ikke kører på motorcyklen kan det anbefales at løfte dækkene fra jorden ved hjælp af dækløftere, eller alternativt enten klodse cyklen op eller hejse den og således også aflaste din affjedring foruden dækkene.
Kan du hverken løfte eller hejse motorcyklen, pump da dine dæk til den maksimalt anbefalede tryk (typisk 0,2-0,3 bar over standard) for at bevare deres form under opbevaringen.

Løse dæk
Når dækkene opbevares løst, skal du sørge for de er placeret væk fra varme forårsaget af varmerør og elektriske appararter.
Opbevar dine dæk væk fra lys; ideelt set i et køligt, tørt område.
Frem for alt, skal du ikke gemme dem i nærheden af opløsningsmidler (brændstof, olie osv.)..
Undgå at stable dæk i bunker over lange perioder.

Må man vende sine dæk om?

Er du begynder og kører på gadedæk:
Har du slidt mere af højre side af dækket end den venstre skal du IKKE overveje at vende dækket, og derved kører mod dækkets kørselsretning, for at få det meste ud af slidfladen. et dæks sammensætning er svejset sammen så det bliver sammen når det roterer i den korrekte kørselsrotation. Vendes dækket om er der risiko for at dækket skilles.
Kort sagt: Lad vær med at vende dækket, da det kan skilles fra hinanden i dækkets compound samlinger.

Er du erfaren og kører på slicks eller simi slicks:
Så kan man godt vende sine dæk om, men højest 1 gang. Dækket bliver kun ringere og ringere at køre på.

Hermed lidt billeder om hvad der kan ske, når man vender dækket om (eller har fejlmonteret det i den forkerte retning)
Det sker dog typisk ved helt nye dæk. Det vil sige at når dækket er tilkørt og ”smeltet” sammen, sker det relativt sjældent, at det åbner sig på denne måde.